Festtale ved 90 års jubilæet
ved Dansk-Islandsk Samfunds formand, Steen Lindholm
Nu var alt færdig til julefesten i Kong Haralds store hal. Da alle havde fået en plads, meddelte kongens staller højt, at Kristi og kong Haralds fred rådede i hallen, og at intet jern måtte bruges, undtagen til at skære føden med: hug- eller stiksår og ethvert blødende sår, som en mand voldte en anden med ølkrus eller kødben, trætallerken, slev eller knyttet hånd, skulle regnes som fuldt drab, og den skyldige ville få en sten bundet om sin hals og blive druknet på dybt vand.
Nu blev juleflæsket båret ind: og hærmænd og høvdinge tav, da de så det komme og trak vejret dybt og grinede af glæde. Mange løsnede deres bælte for at være fuldt rede fra begyndelsen. Otte og fyrretyve vildsvin, velfedede, var, hvad kong Harald plejede at lade slagte til jul, og han sagde gerne selv, at om dette ikke slog til for hele julen, blev der dog altid en god bid til enhver, og derefter måtte man nøjes med får og okse.
Køkkenfolkene kom ind, to og to i en lang række med store dampende kedler imellem sig, andre bar trug med blodpølse. Køkkenkarle med lange spid fulgte efter; og da kedlerne var blevet anbragt ved siden af bordene, stak de spiddene ned i suppen og fiskede store stykker op, der blev lagt for gæsterne efter rangfølgen, så at der ikke kunne ske nogen uret.
Da flæsket kom til Orm og Toke, sad de ubevægelige, vendt mod kedlen og fulgte nøje, hvordan karlen fiskede med spiddet. De sukkede af glæde, da han tog nogle fine stykker bugflæsk op til dem. Men da blodpølsen kom, fik de begge tårer i øjnene. "Den lugt er det bedste af alt," sagde Orm stille. "Der er timian i," sagde Toke med brudt stemme.
Denne herlige skildring af festen hos kong Harald stammer naturligvis fra Frans G. Bengtssons vidunderlige sagapastiche "Røde Orm."
I Dansk-Islandsk Samfund har vi også altid været glade for fester. Da jeg for snart 12 år siden indtrådte i foreningens bestyrelse, var det for eksempel også i forbindelse med en fest, i øvrigt i anledning af 50 året for Republikken Islands fødsel. Det var en stor fest, som i lighed med adskillige andre fester blev holdt på Frederiksberg Rådhus med et ligeledes for foreningen karakteristisk indhold af kulturelle indslag, tilsat noget spiseligt. To år senere fulgte den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímssons første officielle besøg i Danmark med en lignende festaften på Frederiksberg Rådhus. I virkeligheden findes der vel ikke én eneste islandsk præsident, som har undgået sin skæbne: at blive udsat for Dansk-Islandsk Samfunds ubændige trang til at holde fest.
Helt fra vor forenings fødsel var det sociale samvær en vigtig ingrediens i vore årsmøder. Bestyrelsesprotokollen beretter år efter år om, at årsmødet sluttede i feststemning med dans til klokken 1 om natten. Eksempelvis læser man i referatet fra foreningens første årsmøde i 1918 følgende: ”Efter ½ times pust (efter generalforsamlingen) samledes medlemmerne med deres gæster til festen. Der var nu efterhånden kommen en meget stor skare tilstede, mange damer i pragtfulde dragter, nogle desværre få i islandske festklædninger - upphlutur og skautbúningur. I alt samledes vel efterhånden 2-300! ... Alt i alt en smuk Fest med virkelig dansk-islandsk Stemning. Det er maaske første Gang en saadan har været raadende ved en Fest i København." Ved festen sang man både islandske og danske sange, bl.a. en helt ny sang med titlen "Danmark og Island". Den var skrevet til lejligheden af digteren Kaj Hoffmann, hvis bedst kendte og elskede sang i øvrigt er "Den danske sang er en ung, blond pige.”
Ved årsmøderne gik dansen som sagt livligt, i hvert fald ifølge mødereferaterne, men et enkelt år, 1932, bemærker sekretæren dog, at der ikke var så mange deltagere, og at dansen gik ”trevent!”. Men ved årsmødet det følgende år var salen igen fuld, og dansen gik atter som smurt.
Ud over årsmøderne har Dansk-Islandsk Samfund altid fejret store begivenheder så som milepæle i Islands historie, præsidentbesøg og egne jubilæer som i dag. I 1928, da foreningen fejrede 10 året for Islands selvstændighed med et stort arrangement i Odd Fellow Palæet i København, overværet af Kong Christian X og Dronning Alexandrine, og i 1941 kunne foreningen trods krigens problemer fejre sin 25-års fødselsdag i overværelse af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid og med festtale af statsminister Thorvald Stauning. I 1954 besøgte den islandske præsident Ásgeir Ásgeirsson sammen med sin frue Danmark, i hvilken anledning Dansk-Islandsk Samfund tog initiativet til en islandsk-dansk festaften den 29. april i Frederiksberg Rådhushal, hvor skuespilleren Poul Reumert og hans islandske hustru Anna Borg, samt den islandske verdenstenor Stefan Islandi var blandt de optrædende, samt Den Kgl. Ballet, og i 1970 var præsident Kristján Eldjárn på officielt besøg. Frederiksberg Rådhus lagde atter hus til. I 1974 fejrede vi 1100-året for bosættelsen af Island med en stor fest på Hotel Scandinavia. Det var i øvrigt det år, min forgænger som formand Søren Langvad indtrådte i bestyrelsen.
Vigdís Finnbogadóttirs første officielle besøg i Danmark fandt sted i februar 1981, hvor hun sammen med Dronning Margrethe og Prins Henrik overværede åbningen af vor kunstudstilling ”Det stærke lys” i Møstings hus på Frederiksberg. Præsidentbesøget var naturligvis også anledning til endnu en gallaaften på Frederiksberg Rådhus, hvor bl.a. præsident Vigdís talte, og hvor vi kunne byde på fornem kunstnerisk underholdning. Rådhushallen var fyldt med feststemte mennesker. Endnu en festaften med Vigdís fortjener at nævnes: den havde titlen "Mød Vigdís" og fandt sted på Hotel Scandinavia i marts 1999. Her blev naturligvis også budt på kunstnerisk underholdning og spisning.
Efter dette lille historiske overblik over foreningens fester vil jeg sige, at vi ved jubilæumsfesten i aften har valgt at tilrettelægge aftenen efter de samme principper som den første årsfest, altså med kulturelle indslag, fællessange og dans som afslutning.
Og vi synes også, at der er god grund til at feste. Det er jo dejligt og helt i foreningens ånd, og 90 år er immervæk en flot alder.
Og hvad har vi så udrettet gennem de mange år? Da denne tale jo ikke gerne skal vare hele aftenen, vil jeg i stedet opfordre alle til at gå hjem og læse vort festskrift, som skulle være sendt til samtlige festdeltagere for en god uge siden. Der kan man se, på hvilken måde vi igennem tiden har forsøgt at leve op til vor målsætning, som uforandret gennem alle årene har været at bygge bro over Atlanterhavet, at oplyse om Island i Danmark og om Danmark i Island, og stå for lødige kulturelle arrangementer, forelæsninger, koncerter, udstillinger og fester. Foreningen ligner kort sagt sig selv, og det vil jeg tillade mig at glæde mig over.
En vigtig yderligere gerning er siden 1936 at hjælpe A.P.Møllers Fond for islandske studerende ved de højere læreanstalter i Danmark med at fordele legaterne på en rimelig måde. Sidste år drejede det sig om 350.000 gode danske kroner, som kom flittige islandske studerende til gode. Tak til A.P.Møller for den generøse støtte gennem nu 70 år. Selv har vi ikke mange penge, men til gengæld har vi ved flere lejligheder - også i aften - nydt godt af sponsorstøtte fra forskellig side. Jeg vil gerne explicit have lov at nævne Fondet til Dansk-Islandsk Samarbejde, som i min formandstid har hjulpet os både i forbindelse med vor store maleriudstilling i 2004 og med vort arrangement i aften og samtidig dybt beklage, at Fondens navn ved en fejl er gledet ud af sponsorlisten i Festskriftet.
Og så har vi gode venner, som vi kan samarbejde med. Her må jeg først og fremmest nævne vort trygge og tætte samarbejde med Islands Ambassade i Nordatlantens Brygge, hvor skiftende islandske ambassadører har inviteret os ind og med i efterhånden mange projekter. Jeg glæder mig over, at en række af ambassadens medarbejdere med ambassadørparret i spidsen er med her i aften. På lignende vis har vi samarbejdet med Nordatlantens Brygge om vor store maleriudstilling i 2004, og jeg håber, at vi også i fremtiden kan skabe noget sammen. Endvidere vil jeg takke Dansk Islandshesteforening, Íslendingafélagið, Islands Kulturhus og Foreningen Norden for samarbejdet, der også de senere år har omfattet Det Kgl. Bibliotek omkring et par koncertarrangementer i Diamanten. Vi afholder mindst 2 møder om året, - ja, faktisk er antallet i kraft af vort bredere samarbejde ofte højere. Fra de seneste års tilbud kan i flæng nævnes portrætkoncerten i Den Sorte Diamant med Atli Heimir Sveinsson, Snorre Sturlason-foredrag med Geir Waage, Johannes Møllehaves causeri om sit forhold til Island, foredrag med Islands ambassadører i Danmark, Islandsk genteknologi med Hannes Smárason (DeCode projektet), oplæsningsaften med forfatteren Böðvar Guðmundsson, foredrag om Johannes Larsens Islandsrejser med Vibeke Nørgaard Nielsen i forbindelse med en islandske maleriudstilling på Sophienholm museet, foredrag om islandsk miljøpolitik af den islandske miljøminister Sigríður Anna Þórðardóttir, medarrangement af Islandshestedag på Bryggen og koncert med den verdenskendte islandske basbaryton Kristinn Sigmundsson og pianisten Jónas Ingimundarson i Den Sorte Diamant. Oven i alt dette lykkedes det Dansk-Islandsk Samfund i 2004 at gennemføre det storstilede maleriudstillingsprojekt ”Islandske malerier fra private samlinger i Danmark” i København på Nordatlantens Brygge og i Kópavogur på kunstmuseet Gerðarsafn. Vigdís Finnbogadóttir indvilgede i at være protektor for projektet og foretog også åbningen både i Danmark og Island. Der blev også arrangeret en kulturrejse til Island i sommeren 2004. De nævnte aktiviteter er ganske illustrative, både hvad angår omfanget og karakteren af Samfundets aktuelle virksomhed.
Den nuværende styrelse, som konstituerede sig i maj 2002, udnævnte som et af sine første gøremål Søren Langvad til æresmedlem af Dansk-Islandsk Samfund. Dette skete i taknemmelig erkendelse af den store indsats, den afgående formand gennem de mange år havde ydet foreningen. Vi har dernæst taget fat på at modernisere foreningen og skære den til, således at den passer bedre til sin tid. Samfundet har således fået sin egen hjemmeside, vi har fået opbygget en database til registrering af vore medlemmer, og vort medlemsblad ”Nyt fra Island” er blevet reorganiseret i en udgave, som er billig at fremstille, og som til gengæld kan udsendes 4 gange om året. De hyppigere bladudsendelser styrker klart foreningens ansigt udadtil og fortæller medlemmerne, at vi er til. Sekretariatsopgaverne udføres gennem mange år af firmaet Pihl & Søn, hvem Dansk-Islandsk Samfund skylder en stor tak for hjælp på utallige områder.
Det må erkendes, at foreningen altid har været og fortsat er temmelig hovedstadsorienteret. De allerfleste af vore medlemmer kommer fra Storkøbenhavn. Styrelsen forsøger dog i samarbejde med andre nordiske foreninger, - eksempelvis Foreningen Norden, - at støtte islandsorienteret kulturel virksomhed rundt omkring i landet og gøre noget for vore medlemmer i provinsen, men vi må erkende, at vi har begrænsede økonomiske midler at investere deri.
En opgave, som styrelsen på det seneste har sat på dagsordenen, er at søge kontakt med Samfundets islandske afdeling, som i en årrække ikke har haft aktiviteter. Styrelsen undersøger for tiden, om mulighederne er til stede for at genoplive den nordlige afdeling, og på hvilken måde og i hvilken form det i bekræftende fald kan ske.
Islændingene er disse år i gang med at erobre verden. Initiativrige og pengestærke erhvervsfolk med karakteristisk islandsk pionerindstilling foretager opkøb i mange lande, - også i Danmark, hvor både stormagasiner, ejendomsselskaber og flyselskaber er mål for den islandske investeringslyst. Disse materielle fremstød, som giver store overskrifter i aviserne og TV-nyhederne og generelt styrker interessen for Island, behøver et kulturelt modstykke. Derfor er der i dag mere end nogensinde brug for at præsentere islandsk kultur, musik, litteratur, film, foredrag etc. Dansk-Islandsk Samfund vil også i fremtiden i denne sammenhæng forsøge at spille sin rolle så godt som muligt med de midler, vi har, og bidrage til fortsat udvikling af samhørigheden og det gode venskab mellem Island og Danmark.
Til sidst vil jeg gerne bringe en særlig tak til Vigdís Finnbogadóttir, som jo desværre ikke kunne være med i aften, for utrættelig interesse for vor forening og altid beredvillig bistand i stort og småt, til Halldór Blöndal, fordi du så hjælpsomt overtog det ansvarsfulde hverv at holde festtalen, til vor undervisningsminister Bertel Haarder, som glæder os med sin tilstedeværelse i aften, og til Islands ambassadørpar Svavar Gestsson og Guðrún Águstsdóttir, fordi I også har villet afse en aften til Dansk-Islandsk Samfund. Også tak til Nordatlantens Brygge, fordi vi må være her i aften.
Jeg vover den påstand, at det, der binder alle os tilstedeværende i aften sammen, er en kærlighed til Island og dets befolkning. Jeg håber, at vi også i fremtiden kan leve op til den betegnelse, den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímsson i sin hilsen i vort festskrift så smukt har givet os danske: det broderfolk, islændingene værdsætter mest. Et trefoldigt leve for det dansk-islandske samarbejde.